• Lørdag
  • 19:15 – 20:15
  • NOVA

Hvad end det er som musiker, skuespiller eller forfatter, har franske Jehnny Beth det med at udfordre konventionerne, sit publikum og sig selv.

Det er som om hun har lovet sig selv altid at skubbe til grænserne, hvilket første gang stod klart, da hun med bandet Savages udgav de to anmelderroste albums Silence Yourself og Adore Life og puste tiltrængt, feminin energi ind i den ellers så mandsdominerede postpunk-scene og 2010’ernes engelske rockscene generelt.

Da Savages tog en pause, udvidede Beth sin horisont og gav sig i kast med sit eget musikalske projekt. Det seksuelt frigørende 2020-debutalbum To Love Is to Live bar præg af både jazz og industrial og udvidede hendes imponerende musikalske repertoire, mens flere skuespilpræstationer, bogudgivelser og samarbejder – såsom 2021’s Utopian Ashes med Primal Screams Bobby Gillespie – beviste, at hun brillerer inden for stort set en hvilken som helst udtryksform, hun kommer i nærheden af.  

Jehnny Beth skulle egentligt have optrådt på NorthSide i 2023, men måtte desværre aflyse sin koncert. Vi er derfor glade for at kunne invitere hende tilbage til et brag af en koncert, du nok sent vil glemme.