FAQ

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål. Informationerne bliver løbende opdateret, som de bliver relevante. 

Læs gerne vores ordensreglement, som er gældende overalt på festivalpladsen.

Vi fandt desværre ingen FAQ’er som passer til din søgning.

NorthSide 2026

NorthSide 2026 finder sted i Eskelunden i Aarhus d. 4.-6. juni.

Pladsen er åben fra k. 12.00 til 01.00

På pladsen

Børn og unge er meget velkomne på NorthSide.

Børn under 12 år kan komme gratis ind på festivalpladsen ifølge med en betalende voksen, hvis der fremvises et gyldigt ID. Når barnet fylder 12 år, er det muligt at købe en UNG-billet.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal børn og unge under 15 år være ifølge med en voksen, og vi anbefaler, at børn ikke opholder sig på festivalpladsen efter kl. 20.00.

Solcreme og lign.

  • Du må medbringe solcreme på tube.
  • Du må medbringe solcreme med pumpe
  • Du må IKKE medbringe solcreme i en beholder under tryk. Aerosol / trykbeholdere (med det lille flammesymbol) er ikke tilladt på stedet.

Vandflasker

  • Du må gerne medbringe en tom plastikflaske.
  • Du må gerne medbringe en tom plastik- eller silikone kop.
  • Du må IKKE medbringe flasker eller kopper lavet af metal eller glas.

Makeup, parfume og lignende:

  • Du må medbringe små makeupsager.
  • Du må IKKE medbringe parfumer i glasbeholdere.
  • Du må IKKE medbringe en spraydeodorant. Aerosol / trykbeholdere (med det lille flammesymbol) er ikke tilladt.

Glattejern, krøllejern og andre elektroniske styling-apparater

  • Det er IKKE tilladt at medbringe glattejern, krøllejern eller andre elektroniske styling tools på festivalpladsen.
  • Det er IKKE tilladt at medbringe tørshampoo eller hairspray som spray /i trykbeholder (med det lille flammesymbol).
  • Du må gerne medbringe hårbørster, klemmer og lign.

Andre elektroniske apparater

Det er tilladt at medbringe batterier til elcykler ind på pladsen. Vi opfordrer til, at man opbevarer sit batteri i garderobeskabene.

Allergi og særlige behov

Det er muligt at købe både vegetarisk, vegansk og glutenfri mad på pladsen. Hold dig informeret på NorthSide app’en, der op til festivalen vil være opdateret med information om madboderne og deres udvalg.

Hvis du har småbørn eller meget særlige behov, så skriv en mail til info@northside.dk.

Der vil være garderobe på pladsen i år i form af lockers.

Når du har booket et garderobeskab, så er skabet dit, så længe du ønsker, og du kan frit genbesøge det, så ofte du vil, uden at det koster ekstra.

Du finder garderobe-skabene ved indgangen.

Det er fortsat ikke tilladt at medbringe større tasker som f.eks. sportstasker og kufferter på pladsen. En mulepose eller almindelig størrelse rygsæk er i orden.

OBS! Der er begrænset antal til rådighed og det er først til mølle. Vi kan ikke garantere garderobe til alle.

Du kan booke din garderobe på forhånd her.

Diverse info

Som frivillig får du muligheden for at være med behind the scenes, når vi hvert år sammen skaber NorthSide.

Du får muligheden for at yde en indsats, der gør en forskel, møder en masse andre fantastiske mennesker, og selvfølgelig får du samtidig rig mulighed for at høre en masse fed musik.

OBS! Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne blive frivillig.

Skal du med på frivilligholdet?

👉 Læs mere her

Er du fra pressen og vil i kontakt med os?

Kontakt os på presse@northside.dk.

NorthSide er en del af Superstruct Entertainment.
Superstruct Entertainment er en live entertainment platform, der ejer og driver en lang række store events og musikfestivaler globalt. Udover NorthSide består Superstructs portefølje af events desuden af Øya i Oslo, Flow i Helsinki, Wacken Open Air, Sziget, Sonar, Parookaville, Boardmasters og mange flere.

Job

Vil du være en del af teamet?

Du kan læse mere her, hvis du er interesseret i et job hos NorthSide og gerne vil sende en uopfordret ansøgning.

Praktik

Skal du i praktik i forbindelse med din uddannelse?

Som udgangspunkt har vi halvårlige praktikforløb i marketing og i vores frivillighedsafdeling.
Hvis du er interesseret i praktik hos en anden afdeling, skal du være velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Praktisk info:

  • Forårsperiode: ca. 1. februar – 7. juli
  • Efterårsperiode: ca. 1. september – 22. december
  • Du skal være i gang med en videregående uddannelse
  • Tid: 30 timer om ugen
  • Ulønnet, men med betalt frokostordning
  • Sted: Aarhus C

For spørgsmål se praktikopslag, når de er aktive eller send en mail til info@dtdgroup.dk

Handicapservice

Der er flere handicaptoiletter på pladsen. Toiletterne er aflåst og kan kun benyttes af folk med tilladelse og særlige behov.

For at få udleveret en nøgle, skal du henvende dig i Informationsvognen ved indgangen til pladsen. Her kan du mod et depositum på 200 kr. få en nøgle til handicaptoiletterne.

Du får dit depositum tilbage, når du afleverer nøglen igen.

OBS. Da vi har et begrænset antal nøgler, kan du blive bedt om at dokumentere dit behov for adgang til handicaptoiletterne, når du henvender dig i Informationsvognen. Et medlemskort til udvalgte foreninger som eksempelvis Colitis Crohn er nok.

Når kortet over pladsen til 2026 er klar, vil handicaptoiletterne være afmærket derpå. Du kan finde kortet under nyheder og i vores app.

Vi gør opmærksom på, at pladsen primært er dækket af græs, og at det derfor kan være svært at komme rundt i en kørestol eller som gæst med et handicap.

Pladsen er indrettet bedst muligt i forhold til regn, og der er indlagt dræn i tilfælde af store regnmængder. Men vi kan ikke garantere, at der ikke vil være våde områder med mudder.

Der er kørestolspodier ved Astra-scenen.

Du kan også hente vores app, hvor du kan se handicap-interessepunkter.

Kørestolsbrugere eller gæster med et handicap, som kan fremvise gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller en tilsvarende udenlandsk organisation, kan gratis medtage én ledsager pr. dag

Hvis du har behov for en ledsager på festivalen, køber du blot en almindelig billet til dig selv.

Når du skal ind på festivalpladsen, skal du og din ledsager henvende jer i Informationsvognen, der ligger ved indgangen til NorthSide. Her vil I få noteret jeres navne, og ledsageren vil modtage et éndagsarmbånd.

Det er ikke nødvendigt at skrive til os på forhånd.

Bemærk: Selvom du har købt en partoutbillet, og skal have den samme ledsager med hver dag, skal din ledsager stadig have et nyt éndagsarmbånd hver dag.

Handicapparkeringen er placeret ved Haveforening Af 1934.

Indkørsel til handicapparkeringen sker via Rugholmvej.

Det kræver gyldigt handicapskilt at parkere ved handicapparkeringen.

Overnatning, transport og parkering

Alle veje fører til Eskelunden… næsten da. Men herunder er et par bud på de mest direkte ruter.

Vi anbefaler alle, der har mulighed for det, at gå eller cykle til NorthSide.

Cykel

Der er ni store områder til cykelparkering med en samlet kapacitet på 25.000 cykler tæt ved indgangen.

Cykelparkeringspladserne bliver markeret med en unik tal- og farvekombination, så du nemt kan finde din cykel igen efter en lang festivaldag. Samtidig står frivillige og sikkerhedspersonale klar til at vejlede gæster i området, både ved ankomst og afgang.

Cykelparkering er på eget ansvar.

Vi anbefaler at cykle til pladsen via Åhavevej, for at undgå trafikprop på Brabrandstierne.

Gåben

Vælger du at gå, kan du – alt efter hvor du kommer fra:
… gå langs Ringvejen (O2) sydpå mod Åhavevej
… følge Frederiks Allé og Skanderborgvej, til du når Åhavevej
… følge stien fra Godsbanen og P. Hjort-Lorenzens vej.

Du kan taste både “Eskelunden” eller “NorthSide” ind i din kort-app på telefonen, for at få vist vejen.

Taxa

DRIVR: Find et dedikeret DRIVR-taxa område på Marselis Boulevard kort efter jernbanebroen ind mod Skanderborgvej.

Øvrige taxa’er holder på Tøndergade.

Busser

Når du skal hjem fra pladsen, kan du hoppe på en bus fra den nærliggende Circle K på Skanderborgvej.

Buslinjerne 1A, 2A og 4A standser ekstraordinært ved stoppestedet (Marselis Boulevard/Skanderborgveh) , hvis du kommer inde fra byen. 

Du kan læse mere på Midttrafiks hjemmeside lige her.

Bybusser

Der er flere busruter, der kan få dig tæt på Eskelunden og NorthSide. Vi anbefaler, at du bruger Rejseplanen for at se, hvilken bus der er tættest på dig.

Bil

Det er ikke muligt at parkere ved Eskelunden. NorthSide faciliterer ikke bilparkering i forbindelse med festivalen. Vi anbefaler at benytte en af de øvrige transportmuligheder ovenfor.

Ankommer du alligevel i bil, henviser vi til Aarhus Kommunes parkeringspladser eller byens p-huse.

Der er en række hoteller og hostels i og omkring Aarhus. Herunder finder du et udpluk af dem:

www.aarhushostel.dk – Tlf. 69 14 67 77
www.brochner-hotels.dk/book1 –  Tlf.88 30 15 00 
www.cabinn.com – Tlf. 8675 7000
www.danhostel.dk
– Tlf. 8621 2120
www.danhostelaarhuscity.dk – Tlf. 8610 1020
www.helnan.dk – Tlf. 8614 4411
www.hotelaca.dk – Tlf. 8627 5130
www.guldsmeden.aarhus-hotels.com/da/ – Tlf. 8613 4550
www.hoteloasia.dk – Tlf. 8732 3715
www.hotelritz.dk – Tlf. 8613 4444
www.radissonblu.com – Tlf. 8612 8665
www.radissonhotels.com/radisson-red-aarhus  – Tlf. 3270 1221
www.scandichotels.dk – Tlf. 3348 0400
www.stayinaarhus.dk – Tlf. 8627 6777
www.minihotels.com – KUN ONLINE
www.fourpointsflex.com – Tlf. 7023 5635

Betaling på pladsen

Du kan kun betale med kort eller telefon på NorthSide.

Sikkerhed og regler

Du må gerne medbringe håndkøbsmedicin på pladsen, men det er dog et krav, at medicinen er i original emballage, så det er identificerbart ved indgangen. Det er kun tilladt at medbringe medicin til eget forbrug til en dag.

Har du receptpligtig medicin, må du også kun medbringe til en dags forbrug til dig selv. Du skal kunne dokumentere, hvilken medicin du har med, samt at du har en recept/lægeerklæring.

Overholdes ovenstående retningslinjer ikke, vil medicinen blive taget i indgangen.

Er du stadig i tvivl om, hvad du må medbringe, eller har du et særligt behov, så skriv en mail til info@northside.dk.

Det er ikke tilladt at medbringe spejreflekskameraer, båndoptagere, videokameraer eller andet professionelt udstyr på pladsen.

Kun små digitale videokameraer (lommestørrelse) og mobiltelefoner er tilladt på pladsen. Hvis du skal fotografere for et medie eller i andet arbejdsøjemed, er du velkommen til at søge om akkreditering.

Vi tillader ikke kameraer til privatpersoner på grund af restriktioner fra de internationale artister, ligesom det er forstyrrende for vores publikum med for mange kameraer under koncerterne.

Der bliver taget mange billeder på NorthSide, og nogle af dem kan blive brugt i markedsføringsøjemed. Vi bruger en app til at indsamle samtykke fra dig, hvis vi har taget et billede af dig, hvor du er i fokus.

Hvis der bliver brugt et billede af dig, som du ikke synes om, kan du altid bede os om at slette det. Kontakt os på: info@northside.dk

Se yderligere informationer om vores datapolitik her.