• Lørdag
  • 16:45 – 17:45
  • ECHO

Daði Freyr startede sin musikalske rejse i et rockband i Island, hvor han spillede covers af bands som Cream, Nirvana og The Darkness, men er endt med at lave sprudlede, legesyg disco-pop med uimodståelige hooks, lækker synth og funk-inspirerede baslinjer. Du skal heller ikke blive overrasket, hvis du ser en keytar på scenen, eller går derfra med en ny dansekoreografi, du kan øve dig på derhjemme. 

Daði Freyrs lidt atypiske vej til succes startede egentligt med et Eurovision-bidrag i form af sangen ”Think About Things” fra 2020, som skuespilleren Russel Crowe delte musikvideoen til, inden den satte decideret ild til internettet. Nummeret har i dag over 145 millioner streams bare på Spotify, og Daði Freyr er blevet en elsket, musikalsk institution for fans verden over.

Der er fest, farver, live-magi og uimodståelig disco-pop på programmet, når Daði Freyr spreder glæde over NorthSide.