• Fredag
  • 17:55 – 19:10
  • ASTRA

Der sker noget magisk, når Andreas Odbjerg går på scenen, hvilket han i høj grad beviste, da han i 2022 spillede en koncert på NorthSide, som ifølge Soundvenues begejstrede anmelder var ”fredagens højdepunkt”.

Siden da har Andreas Odbjerg blandt andet udgivet sange som ”hvad skal verden med sådan en som mig?”, ”smugryger” og Ida Laurberg-duetten ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”. Med dem kan vi vist roligt sige, at Andreas Odbjerg er fortsat med at cementere sig som en af landets største hitgaranter, og mon ikke den vane fortsætter, når han den 1. marts 2024 udgiver det nye album Un Hommage.

Vi glæder os til at skråle og danse med Andreas Odbjerg, når han rammer Eskelunden med sin evigt elskværdige persona og altid medrivende performance.