• Fredag
  • 22:15 – 23:15
  • ECHO

I starten af 2010’erne blev vi beriget med en række lækre remixes, J Dilla-inspirerede hip-hop beats og forførende house grooves fra en ny kunstner ved navn Kaytranada.

Han udgav i 2016 debutalbummet 99.9%, som vandt ham både en Polaris Music Prize og en Juno Award for ’Electronic Album of the Year’. Den haitiansk-canadiske producer og DJ fulgte op med albummet Bubba i 2019, som blandt andre havde Kali Uchis, SiR, Masego, Tinashe og Pharrell Williams med som features, og desuden høstede hele to GRAMMY Awards i 2021. 

Udover sine mange udgivelser i eget navn har Kaytranada også produceret for et hav af toneangivne artister så som Anderson .Paak, Chance the Rapper, Mick Jenkins, Robert Glasper, Snoop Dogg, Freddie Gibbs og Alicia Keys.

”Kaytranada havde eminent kontakt til sit NorthSide-publikum,” skrev Soundvenue da han i 2019 gæstede vores festival. Senest spillede han for tusindvis af mennesker som support for The Weeknd i Horses, og nu er han altså klar til at vende tilbage til Aarhus med sine uimodståelige produktioner.