Vi er klar med årets madplakat!
Fra falafler til fine dining. Fra Thailand til Mexico til bålmad i skoven.



Vi er nu klar med årets fulde madprogram, der også tæller innovative collabs mellem festivalen og små producenter, der får en hjælpende hånd frem i verden. Aarhus’ stærke barscene er selvfølgelig også repræsenteret på pladsen.
Vi præsenterer i dag mad- og barprogrammet for NorthSide 2023. Igen i år venter der et grønt menukort, der både kan stille sulten efter den tunge festivalburger, det bærbare pizzaslice, de sprøde fritter, saftige tacos, milkshakes med ekstra oktaner og alt derimellem. På barsiden kan du glæde dig til gengangere som champagnebar, ginbar og cocktailbar, samt premierer på flere spændende samarbejder mellem festivalen og små producenter.
Aarhusianernes favoritter på NorthSide
Vi ved, at I forventer at møde flere favoritsteder på festivalpladsen, og det lever vi også op til i år. Du kan således slukke tørsten i champagnebaren drevet af Sjovinisten eller gå hårdt til den på Krystallin, hvor ejerne af Bardok langer vodkashots og pickles over disken. Derudover kan du i gårdhaven hos Njord Gin Club få serveret en NorthSide ’23 signaturcocktail, som det aarhusianske gindestilleri har lavet i samarbejde med os. Og det ville ikke være NorthSide, hvis man ikke kunne slukke tørsten i en kold Tuborg – økologisk, selvfølgelig.
På madsiden kan du glæde dig til femretters tapasmenu hos Restaurant Kolo, falafler fra Faour, håndlavede empanadas fra Lima og sprøde pizzaer fra de populære Pizzaboys. Skal det være helt særligt kan du booke en af de få pladser, der snart sættes til salg i Restaurant Moments NorthSide-version af deres anmelderroste, Michelin-anerkendte restaurant, og Restaurant Tiende tilbyder en otte-retters banquet i deres VIP-restaurant. Klubscenen på NorthSide bliver også varetaget af erfarne kræfter, når folkene bag Den Sidste byder op til helnatsdans på Paradis og Klub22 genopstår på festivalen.
Collabs, der giver et ekstra skub
Vi har tradition for at finde lokale producenter af mad og drikke, der bare mangler en stor scene de kan udkomme på. Oles Gård havde sin debut på NorthSide og det samme havde Norlund Cocktails og Njord Gin. I år kan gæster på NorthSide få fornøjelsen af Nova Blomme – en japansk blommelikør, som kan være afløseren til Aperol Spritz. Du kan også læske sig i Æblefalds cider lavet på lokale æbler fra Aarhusegnen og æbler, der vokser omkring festivalpladsen. Endelig lancerer vi i år en såkaldt sour øl i samarbejde med Jacobsen Øl. Den får navnet NorthSide Sublime og kan købes i baren Beer Barn.
”Vi er enormt stolte over vores mad- og barprogram igen i år”, siger Peter Skoven, NorthSides Director for mad, drikkevarer og atmosfære. ”Vi har et bredt tilbud til vores gæster, og jeg kan garantere, at der er noget for enhver smag. Vi holder fast i at hjælpe nogle af de små up-and-coming producenter frem, mens vi stadig tilbyder de store trækplastre, som vi ved er publikumssucceser Og ingen steder er der gået på kompromis med kvalitet og bæredygtighed – det er stadig en grundværdi for os, at vi vil gå forrest her”.
De studerende og foreningslivet er med
Det er ikke kun Aarhus’ restauranter og barer, der er repræsenteret på pladsen. Også Aarhus’ rige studenter- og foreningsliv er med. Der er blandt andet barer drevet af Aarhus Maskinmesterskole, Samfundsfag og Idræt på Aarhus Universitet, Studenterlauget, Studenterhus Aarhus, Via University College og de ingeniørstuderende. De frivillige på festivalen kommer i høj grad fra Bakken Bears, Aarhus Fremad, Skanderborg Aahus Håndbold og og Aarhus HC-håndbold
Fakta om mad og drikke på NorthSide
- NorthSide tog i 2022 konsekvensen af sin grønne profil og serverede kun plantebaseret og økologisk mad. 150.000 måltider blev serveret i løbet af festivalens tre dage.
- Den plantebaserede madplakat er en del af NorthSides rejse mod en altid grønnere festival med målet om at tage gæsterne på en smagfuld rejse ind i fremtidens gastronomiske oplevelser.
- Der er i 2023 flere gengangere fra sidste år på menuen, blandt andet Meyers, OliOli, Grød, Pizzaboys, Falafel du Marais, Faour og Spiselauget.
- Festivalen fortsætter samarbejdet med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening, som tilsammen står bag Plantebaseret Videnscenter.
Komplet liste over mad og drikke:
MAD
Spiselauget
Meyers
Oles Gård
Falafel Du Marais
Rømer gourmet Hotdogs
Pizzaboys
Plant Food
Faour
OliOli
Grød
Mikuna
Bondetoast
Friends&Fries
Nögen
Creps a la cart
LIMA
Zócalo
Singh’s Indian Street food
Depanneur L’Original Bagel
Vild Is
Lakelands
Nordic Burrito
Charm
Sloppy Jo’s
Ild i Maven
Restaurant Moment
Restaurant Tiende
Restaurant Kolo
BARER
Bluetail Bar
Tuborgs beer barn
G&T bar
Klub 22
Vin & Champagne by Sjovinisten
Highway Bar
Backstage Bar
Njord Gin Club
Paradis
Æblefald
Fairbar
Krystallin Vodka
Læsk
Ellenor by St. Pauls Apothek
Nova Blomme Bar
Hansen is (Hard milkshakes)
ELECTRA