Hans Philip erstatter Sam Fender
Britiske Sam Fender er blevet nødt til at aflyse sin koncert på NorthSide pga. logistiske udfordringer. Vi har modtaget følgende statement fra ham:
“Sam Fender has had to cancel NorthSide due to logistical issues. We apologise to fans in Denmark and plan to be back soon.”
Det er vi selvfølgelig kede af. Heldigvis er altid skarpe Hans Phillip klar til at overtage pladsen og give en lektion forførende R&B, stærk lyrik og hjertevarme.
Hans Philip er er ener på den danske musikscene. Få mestrer at lave introspektivt R&B, der trods et meget personligt udgangspunkt resonerer med så mange mennesker på én gang. Men det gør han. Faktisk i så høj grad, at han for nyligt slog publikumsrekorden i VEGA med hele seks udsolgte koncerter i træk.
Luk øjnene og lad dig forføre, når Hans Philip maler sit drømmende lydtapet under trækronerne i Eskelunden.
Vi glæder os til at opleve Hans Phillip på NS23 torsdag den 1. juni kl. 21.45 på ECHO.
ELECTRA