The Pill
- Torsdag



The Pill er rå, rodede og rigtig sjove
Det her er ’The Pill’ mod sure miner.
Deres tekster får dig til at fnise, og deres rytme får dig til at danse. Den britiske punkduo har siden 2019 lavet jank punk sange fyldt med attitude, ufiltreret kaos og en stor mængde humor. Sangene bliver skabt af Lily på guitar, Lottie på bas og deres fælles vokal.
Hvad enten det handler om, at en stilladsarbejder ser dig nøgen, eller alle de problemer det giver at være blond, forvandler The Pill akavede og spøjse øjeblikke til sange, der giver et smil på læben. Typisk for jank punk leveres disse fortællinger med en bevidst rodet lyd, der resulterer i smittende musik.
Vi glæder os til et show fyldt med personlighed, når The Pill inviterer os med ind i deres skæve univers. Sproget vil (måske) gøre din bedstefar en kende utilpas, men det bliver helt sikkert en fest.