- Lørdag
- 00:30 – 02:00
- ASTRA

Hele Danmarks Lukas Graham drysser stjernestøv og en lind strøm af hits ned over Eskelunden, når et af landets mest succesfulde bands gæster NorthSide.
De fleste husker nok stadig dengang en ung christianit i tank-top udgav den imponerende catchy morgenhymne ”Drunk In The Morning” tilbage i 2011, der for mange blev det faste hangover-soundtrack, når hovedpinen bankede på efter en våd nat i byen.
Siden har Lukas Forchhammer og resten af bandet præsteret noget, de fleste danske artister kun tør drømme om. Som for eksempel at modtage tre amerikanske GRAMMY-nomineringer i 2017 og høste i omegnen af halvanden milliard streams på Spotify – eller spille for tusinde og atter tusinde af jublende fans og udgive musik med verdensstjerner som Wiz Khalifa, G-Eazy og Khalid.
Med så mange hits at vi er stoppet med at tælle og det splinternye fjerde album 4 (The Pink Album) i bagagen, vender Lukas Graham tilbage til Eskelunden, hvor de i august 2022 spillede en af deres anmelderroste og spektakulære 360-graders ’In The Round-koncerter’.
Vi glæder os helt vildt og håber du gør det samme!
Lukas Graham spiller lørdag 3. juni på NorthSide 2023.