Efter fem års pause fra deres musikalske fællesprojekt, er tiden endelig inde til, at Kashmir igen går på scenen sammen.

Tidligere i år annoncerede bandet to enkeltkoncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen, og nu kan vi med glæde og stolthed i stemmen annoncere, at Kashmir vil spille én af to eksklusive festivalkoncerter på NorthSide i 2020.

Hos NorthSide har vi i flere år set frem til den dag, hvor tiden var inde til et festival-gensyn med Kashmir, for det er ganske få, der kan udfylde det rum og favne publikum, som vi ved, Kashmir kan.

Kashmir er et af landets vigtigste og mest populære rockbands gennem tiderne, og Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand har i fællesskab skabt et legendarisk bagkatalog og et helt særligt bånd til deres fans, der kan se frem til en rejse gennem netop det eminente bagkatalog til årets koncerter.

Kashmir spiller lørdag 6. juni på NorthSide 2020.

Køb billet her