Stemning, musik og fællesskab. Bliv frivillig som forening på NorthSide 2023 og oplev festivalen på en helt ny måde.

”Vi fik billetter og kunne nyde festivalen. Samtidig med, at vi fik mulighed for at tjene penge til klubben.”

I sommeren 2022 var Maria Hornebo Jensen afsted som frivillig på NorthSide med sin rugbyklub. Sammen med 20 andre seje kvinder var hun en del af vores stagehand-hold, og var blandt andet med til at klargøre Astra-scenen for Nick Cave & The Bad Seeds.

”Mange af os var overraskede over, hvor fedt det var at være frivillig. Den der stemning, der bare er sådan, “nu gør vi det”. Det er på en måde ligesom på når vi er på banen – og så havde vi det virkeligt sjovt samtidig”, fortæller hun.

Som frivillig fornening på NorthSide følger der et honorar med, udover fuld adgang til festivalen ved siden af vagterne. Hos Aarhus Rugby Klub gik beløbet til nyt spillertøj til hele klubben, og de har allerede aftalt at tage af sted som frivillig forening igen i 2023.

”Jeg synes, at andre skal være frivillige med deres foreninger på NorthSide, fordi det er en god mulighed for at gøre noget sammen. Vi havde det virkeligt sjovt som hold, ved at være der. Og man får også festivalbilletter ud af det”, fortæller Maria.

Skal du og din forening også være en del af teamet på NS23?
Hør Maria fra Aarhus Rugby Klub fortælle mere om deres oplevelse på NS22 i videoen herunder, eller send en mail til vores foreningsansvarlige på maria@downthedrain.dk for at høre mere.