NorthSide joiner GDCF
Sammen når vi længst. Med Green Deal Circular Festivals (GDCF) i ryggen, går vi et skridt nærmere målet om en bæredygtig festivalbranche.
I dag kan vi ENDELIG løfte sløret for, at vi er blevet en del af GDCF – Et innovativt fællesskab for festivaler med en grøn dagsorden.
Sammen med 42 andre festivaler vil vi dele erfaringer til det årlige arrangement ADE Green, for at nå vores fælles mål om at blive klimaneutrale fra år 2025.
Med en masse andre frontløbere inden for klima og bæredygtighed, vil vi have fokus på fem hovedkategorier:
– Energi
– Mad og drikke
– Rejse og transport
– Materialer
– Vand
Festivaler er et perfekt sted at teste bæredygtige ideer, der forhåbentligt vil inspirere flere dele af verden til at gå ind i klimakampen. Jo flere vi arbejder sammen om at få en mere bæredygtig planet, jo hurtigere når vi vores mål. Derfor arbejder GDCF også sammen med en masse store europæiske byer og regioner, så de bæredygtige erfaringer bliver spredt vidt og bredt.
”I vores fortsatte bestræbelser på at være helt i front med den bæredygtige agenda, er det super berigende nu at være en del af et europæisk fællesskab, der arbejder med netop det. NorthSide kan sammen med vores kollegaer i hele Europa være med til at ændre branchen indefra, og med Circular Festivals netværket har vi taget endnu et skridt i den retning”, fortæller Martin Thim – bæredygtighedsansvarlig hos NorthSide.
Vi glæder os over, at NorthSide nu er en del af GDCF, så vi sammen kan arbejde mod at få en grønnere planet for os alle.
Foto: Kim Balster / GDCF