Hold den sunde væskebalance med frisk filtreret vand fra BWT på NorthSide

Nu er NorthSide lige rundt om hjørnet, og sommeren nærmer sig med hastige skridt – og selvom det kan være fristende at slukke tørsten alene med en kold fadøl under sommersolen, er det vigtigt at holde den sunde væskebalance. Derfor har vi teamet op med BWT som officiel partner på dette års festival, som leverer vandautomater med lækkert, koldt og filtreret postevand på pladsen.

Så pak din genanvendelige drikkedunk og fyld den op med frisk og filtreret vand ved udvalgte områder på pladsen. Du vil blandt andet kunne finde BWTs vandautomater ved scenerne rundt om på pladsen.