Er NorthSide en reggaefestival?

De fleste vil nok umiddelbart sige: Det er ikke en reggaefestival. På den anden side åbnede Bikstok, et af Danmarks største og mest stilsikre acts inden for reggae-genren, i dag Green Stage. Vi sendte en reporter ud for at undersøge sagen

Tekst: Andreas Muff – Foto: Alexander Hjorth Jespersen

En halv times tid før koncertstart, sendte vi en reporter og fotograf ud for at finde det største reggae-menneske på NorthSide. Formodningen var, at koncentrationen af reggae-mennesker måtte være relativt højt til en koncert med Bikstok. Med øjnene rettet efter de kendetegnende trafiklys-lignende reggae-farver, dreadlocks eller andet der kunne signalere kærlighed til den jamaicanske musikskat, blev begge frontpits undersøgt. Vi kan allerede afsløre nu, at vi ikke fandt en Hr. eller Fru Reggae –  det tætteste var en mand i en orange Bob Marley t-shirt. Han bevægede sig dog væk fra koncerten. Forhåbentligt kom han tilbage efterfølgende. Hvis du læser dette og tænker “Hey, det er da mig, der er det største reggae-menneske! Og jeg var til koncerten“, er vi kede af at du ikke blev fundet.

Folkeligt men uden at gå pop
Med en tilsyneladende mislykket mission, var der ikke ligefrem lagt i oven til en reggaefest. Det ændrede sig dog med ét, da trommeslager i Bikstok, Kristoffer ‘Stunn Gunn’ Sjelberg, med vanlig tightness spillede den første one-drop rytme til perfektion. Til dagens koncert havde Bikstok også en blæsersektion med, som i den grad spillede op til dans og skabte en stemning der ledte tankerne mod Caribien.

Til de to sidste numre, 80’eren og Cigar, var publikum virkelig kommet i dansehumør, og der var ikke mange, der stod stille. Selvom det måske ikke var den klassiske reggae skank med fokus på hofterne eller en omgang daggering man kunne observere, blev der danset og smidt hænder i vejret til den helt store guldmedalje. Det hele endte som en folkelig dansefest, men Bikstok formåede alligevel igennem hele koncerten at forblive true og spillede blandt andet flere af deres egne numre med klassiske jamaicanske riddims. Vi blev heller ikke snydt for en pull up eller to, hvor bandet stopper med at spille, som var det en vinylplade.

Er du et reggaemenneske?
Efter koncerten tog vi en snak med Tanja Superhelt, som i dag havde en lyserød kappe på til at akkompagnere hendes røde hår. Måske ikke det klassiske reggae-outfit, men da hun havde danset det meste af koncerten, tænkte vi at hun måske var det reggae-menneske vi ledte efter. Til det sagde Tanja Superhelt, at det vidste hun ikke om man kunne sige, men hun nød koncerten i fulde drag.

– Den var supergod! Drengene er fuldstændig på toppen. Ganske forventeligt. De spillede regnen væk. 

Søren på 31 år havde også en god koncert, omend han pointerede at det var svære forhold at danse i. Især grusunderlaget er ikke optimalt for en god dans.

– Jeg foreslår faldunderlag. God bounce, plus at vandet ryger lige igennem.  Det er bare dyrt – det er det der er problemet.

Om en investering i at dække hele NorthSide med faldunderlag vil lokke flere reggae-mennesker på festival er nok ikke så sandsynligt. Vi håber på en reggae-booking igen næste år og jagten må forsætte på at finde Hr. og Fru Reggae!

Tanja Superhelt er ikke sikker på at hun er et reggaemenneske, men hun havde en super god koncert!