Audi bringer elektrisk køreglæde til NorthSide

Vi er glade for at kunne annoncere Audi Danmark som officiel bilpartner for NorthSide 2022. Under dette års festival vil Audi levere lækre el-biler i luksusklassen til artistkørsel.

’NorthSide og Audi er på den samme rejse. Vi ønsker hver især at ændre udviklingen i en retning, hvor vi er førende i at mindske vores aftryk på klimaet. Inden for hvert vores felt har vi fremsat ambitiøse mål, og for Audi repræsenterer NorthSide en fantastisk platform ift. at komme i kontakt med en fælles mere klimabevidst målgruppe,’ fortæller Jacob Thiesen, Marketingchef for Audi i Danmark

Filialchef for Audi Aarhus, Lars Malling, supplerer:
’Som brand med en lokal tilstedeværelse har vi også et ønske om at bidrage til de store, kulturelle oplevelser. Bliver samarbejdet en succes, så ser vi frem til at spille en mere aktiv rolle i afviklingen af festivalen fremover.’

Med el-biler fra Audi tager NorthSide endnu et skridt mod en mere bæredygtighed fremtid.