NorthSide præsenterer The Forum, et nyt festivalområde med fokus på bæredygtig innovation og iværksætteri.

Som Danmarks mest bæredygtige festival er en af vores målsætninger at inspirere vores gæster til at tage nye, mere klimavenlige vaner med hjem fra NorthSide. Vi opfordrer blandt andet til at affaldssortere, drikke vand fra hanen og fra 2022 præsenter vi et 100% økologisk og plantebaseret madprogram. Derfor er vi også stolte af at præsentere The Forum – et helt nyt område på pladsen, hvor du kan lade dig inspirere af iværksættere, nye grønne initiativer og spændende talks.

“Northside har arbejdet med bæredygtighed i mere end ti år, og vi sætter barren højt. Senest har vi som den første festival i Danmark valgt at sløjfe alle kødprodukter fra menukortet og er gået over til plantebaseret kost, og vi har omlagt vores energiforbrug fra dieselgeneratorer til grøn energi via elnettet. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi med vores position som en markant kulturbegivenhed skal bruge de muligheder, vi har, for at styrke økosystemet for de iværksættere, der arbejder med den grønne omstilling,” siger Martin Thim, Sustainability og Partner Manager hos NorthSide.

Torsdag den 2. juni er sættes der fokus på fremtidens bæredygtige fødevarer. Vi dykker ned i havets bæredygtige ressource, tang, og zoomer ind på alternative proteinkilder til kød. Danish Crown, Naturli’, Plant Mate m.fl. debatterer fremtiden for plantebaserede produkter. Fredag d. 3. juni præsenterer DISIE GRØNT SUMMIT en lang række grønne iværksættere, og lørdag den 4. juni præsenterer Aarhus Universitetsforlag og Ane Cortzen en række inspirerende Tænkepauser.

The Forum finder sted på NorthSide 2022 og er skabt i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Dansk Vegetarisk Forening, DISIE og Aarhus Universitetsforlag. Der er gratis adgang for alle festivalgæster. Køb billet til NS22 her.

Se programmet for The Forum her.