Godt at vide som frivillig (FAQ)

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om at være frivillig på NorthSide

At være frivillig på NorthSide

Man skal være fyldt 18 år for at være frivillig på festivalen.
Er du under 18 år, kan du desværre ikke blive en del af holdet – men vi glæder os til at se dig, når du bliver gammel nok!

Som tak for din indsats, får du:

  • Nye venner og minder for livet.
  • Adgang til Volunteer Lounge, hvor du vil opleve chill-område, bar og god stemning med dine medfrivillige.
  • Gratis måltider på din(e) vagt(er).
  • En genanvendelig vandflaske.
  • Erfaring til CV’et og en unik oplevelse bag festivalkulissen.
  • Og selvfølgelig adgang til festivalen på din vagt og alle tre musikdage.

Volunteer Lounge er stedet, hvor frivillige mødes på NorthSide.

Udover hygge og alt det, du selv giver til området, så finder du bl.a.

– Bar med op til 50% rabat på drikkevarer.
– Vandposter, som du kan bruge til at fylde vand i den genanvendelige drikkedunk, som du får af os.
– Siddepladser.

Vi laver NorthSide sammen!
Når du er frivillig på NorthSide, repræsenterer du festivalen – både overfor gæster, kollegaer og samarbejdspartnere.

Derfor forventer vi, at du:

  • Møder op til tiden med din bedste energi og gør dit bedste med dine medfrivillige.
  • Behandler alle med respekt og smil.
  • Giver den hele armen – også når der er travlt.
  • Hjælper NorthSide med at være pæn og ren i bæredygtighedens ånd.
  • Giver besked til din teamleder eller Volunteer Management, hvis der opstår problemer – vi er her for at hjælpe!

Tilgengæld vil vi gøre vores bedste for at skabe:

  • Et fedt fællesskab.
  • Et trygt og rummeligt miljø.
  • En oplevelse, du ikke glemmer.

Fysisk Arbejdsmiljø

På NorthSide tager vi vare på hinanden og opretholder sikkerheden.
Vi anvender værnemidler, hvor det er påkrævet og nødvendigt – herunder hjelm, sikkerhedssko, ørepropper m.m.
Vi benytter ikke festivalens bagområder, når vi ikke er på arbejde. Hvis det er nødvendigt for os at benytte bagområderne arbejdsmæssigt, så er vi ekstra opmærksomme på tunge køretøjer, og vi går altid helt ude i siden og benytter fortov, når det er tilgængeligt.

Hvis du oplever noget, der ikke stemmer overens med ovenstående eller noget, der generelt vækker bekymring ift. det fysiske arbejdsmiljø, så gå til din nærmeste leder eller kontakt Volunteer Management direkte på volunteer@northside.dk. Vedhæft meget gerne dokumentation, hvis du har det. Herefter vil Volunteer Management, i samråd med Arbejdsmiljøorganisationen, vurdere situationen og løsningen.

Psykisk arbejdsmiljø

Sammen har vi et fælles ansvar for at skabe et trygt og respektfuldt psykisk arbejdsmiljø for både frivillige, ansatte og gæster.

Vi forventer derfor, at alle:

·     Behandler andre respektfuldt – både i tone og adfærd.
·     Respekterer andres grænser. Husk på, at grænser er personlige og kan variere fra person til person.
·     Undlader enhver form for chikane, diskrimination, mobning eller anden krænkende adfærd – herunder seksuelle kommentarer, berøring uden samtykke, nedladende tone, køns- eller racediskriminerende udtalelser.
·     Siger fra eller reagerer, hvis de oplever eller er vidne til uønsket adfærd.
·     Respekterer, når andre siger fra.

Du er aldrig forpligtet til selv at håndtere en ubehagelig situation. Du kan altid søge hjælp hos din nærmeste leder, som har et særligt ansvar for at reagere på utryghed.

NorthSide har en stærk nultolerance overfor krænkende adfærd. Overtrædelser kan medføre bortvisning fra festivalen, gebyr og/eller blacklistning som frivillig.
Det kan ligeledes få ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejdere.

Hvis du selv oplever eller er vidne til uønsket adfærd, skal du straks kontakte din nærmeste leder. Du kan også kontakte Volunteer Management direkte på volunteer@northside.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt og med respekt for de involverede.

Vi taler pænt til hinanden
Vi taler altid ordentligt og respektfuldt til hinanden –
også når der er travlt. God stemning smitter, og det
skaber et bedre arbejdsmiljø for alle.

Du har ret til 2 spisepauser
Som frivillig har du krav på to spisepauser.
Sørg for at holde dem – det er vigtigt at få ladet op,
så du kan have det sjovt og gøre en god indsats.

Vi løfter i flok
Det betyder, at vi tager ansvar –
for hinanden, for opgaverne og for fællesskabet.
“One team, one dream”.

Vi spørger om hjælp
Hvis du er i tvivl, eller noget føles svært, så sig det!
Vi hjælper hinanden og finder en løsning sammen.

Vi kontakter VM
Det er altid muligt at kontakte Volunteer Management
mellem kl. 09 – 22 på tlf. +45 25 94 16 13.

Psst! Trænger du til snacks eller kaffe?
Smut i Warehouse for snacks og i Volunteer Catering for kaffe – kroppen (og humøret) vil takke dig!

Kommunikation

Vi har fået vores helt egen Instagramprofil – dedikeret til jer seje NorthSide-frivillige!

Her deler vi glimt fra livet bag kulisserne, fællesskabet, de skæve øjeblikke og alt det, der gør frivilliglivet på NorthSide helt særligt.

Om du allerede er en del af holdet – eller bare er nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig på festivalen – så kig forbi og giv os et follow.

Og hey… måske dukker du op i et af opslagene!

Vil du være en del af fællesskabet før, under og efter festivalen? Så hop ind i vores frivillig-Facebookgruppe!

Her kan du:

  • Komme i kontakt med andre NorthSide-frivillige
  • Stille spørgsmål og dele erfaringer
  • Få nyttig information om tilmelding, forberedelse og livet som frivillig
  • Dele dine bedste festivaløjeblikke og minder fra din tid som frivillig

Gruppen er et uformelt rum, hvor vi sammen skaber en god stemning og hjælper hinanden – og vi opfordrer til, at du bidrager med godt humør og respekt for hinanden.

Tilmelding

Antallet af arbejdstimer afhænger af, hvornår du arbejder og opgavens omfang.

Typisk antal timer:

  • Før/Efter: 20 – 24 timer
  • Under: 12 – 16 timer

Afhængigt af dit team kan dine vagter være fordelt over flere dage (typisk to) eller samlet på én dag.

På de fleste teams har du mulighed for selv at vælge dine vagter, så det står dig frit for, hvordan du planlægger din tid.

OBS: Som udgangspunkt er det ikke muligt at møde senere, gå tidligere eller foretage ændringer, da vagterne er ens for alle – og dine medfrivillige har brug for din fulde deltagelse.

I kan sagtens arbejde sammen som venner. Vælg blot de samme vagter i Ruby, når du tilmelder dig.

Hvis I er en større gruppe, der gerne vil arbejde sammen, vil vi naturligvis gerne prøve at hjælpe jer. I kan altid tage fat i os på volunteer@northside.dk

Du kan finde vores teambeskrivelser for de fleste teams her.

Hvis du har specifikke færdigheder eller interesser, du er god til, er du altid velkommen til at kontakte os på volunteer@northside.dk. Vi vil gerne hjælpe med at finde et team, hvor du kan være stjernen!

Depositum

Når du tilmelder dig som frivillig i Ruby, skal du betale et depositum på 300 kr.
Beløbet er kun et depositum – du får det selvfølgelig fuldt retur, når du møder op til dine vagter, udfører dine opgaver og overholder regler og vilkår.

Desværre oplever vi nogle gange, at frivillige ikke møder op til deres vagter, selvom de har tilmeldt sig.
Når det sker, rammer det resten af teamet, som må arbejde ekstra hårdt for at dække den manglende hjælp ind.
Depositummet hjælper os med at sikre, at alle møder op – så alle får en god oplevelse.

Har du gennemført dine vagter og overholdt vores regler, får du dit depositum tilbage 14 – 21 dage efter festivalen.
Vi bestræber os på at udbetale så hurtigt som muligt, men vi er nødt til at give vores betalingssystem nogle dage at løbe på.

OBS! Tilbagebetalingen sker til samme konto, som er anvendt ved indbetaling.
Ved skift af bank eller konto skal du kontakte din bank for at få dit depositum udbetalt.

Du mister dit depositum, hvis du:

  • melder afbud efter afbudsfristen den 7. maj.
  • ikke møder op til dine vagter eller færdiggør disse.
  • bryder vores regler og vilkår.

Ja, selvfølgelig. Melder du fra inden 7. maj, får du hele depositummet tilbage.

Vores system giver desværre ikke besked automatisk, når du afmelder dig.
Send derfor gerne en mail til volunteer@northside.dk, så vi kan refundere dit depositum hurtigere.

Hører vi ikke fra dig, får du pengene tilbage sammen med de øvrige frivillige 14-21 dage efter festivalen.

Når du tilmelder dig som frivillig gennem vores frivilligsystem Ruby, vil du automatisk blive bedt om at indbetale depositum. Du kan betale med kort, MobilePay eller ApplePay.

Afbud og Gebyr

Hvis du bliver forhindret i at være frivillig på NorthSide, er det vigtigt, at du afmelder dig korrekt. Undlader du at gøre dette, vil det medføre et gebyr. Det er dit eget ansvar at dokumentere, at du har meldt afbud korrekt.

Afbud inden d. 7. maj 2026 

Du kan frit afmelde dig i Ruby under dine personoplysninger.
Hvis du framelder dig inden 7. maj 2026, får du dit depositum tilbage efter festivalen. Ønsker du dit depositum tilbage før, skal du sende en mail til volunteer@northside.dk.

Afbud efter d. 7. maj 2026 

Ved afbud efter d. 7. maj 2026 mister du dit depositum uanset årsag. 

Afmelding sker ved at sende en mail til Volunteer Management på volunteer@northside.dk med emnefeltet: ”NorthSide afmelding – (Navn)”.

Afbud ved sygemelding

Hvis du allerede har afhentet dit armbånd og bliver syg, skal du sende et billede af dig selv med dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt. Billedet skal sendes som dokumentation til volunteer@northside.dk med emnefeltet ”Afklippet armbånd / Sygdom”.

Hvis du melder dig syg, forbeholder NorthSide sig retten til at anmode om relevant og gyldig dokumentation. Denne dokumentation skal være NorthSide i hænde senest 7 dage efter dit afbud.

Hvis du ikke kan fremvise gyldig dokumentation for din sygdom, vil du blive pålagt et gebyr. 

Alternativt kan du vælge én af følgende muligheder: 

  1. Omplacering af vagt: Vi hjælper dig med at finde en ny vagt på et senere tidspunkt kun i tilfælde af ledige pladser.
  2. Finde en erstatning: Du kan selv finde en anden frivillig, som kan overtage din vagt. 

Modtager vi ikke et billede af dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt, pålægges du et gebyr på 3.700 kroner uanset årsag

Du kan læse mere under vores regler og vilkår 👈

*OBS! Udgifter i forbindelse med dokumentationen betales af den frivillige.

Afbud ved afhentet armbånd

Hvis du allerede har afhentet dit armbånd og melder afbud som ikke er sygdom, skal du sende et billede af dig selv med dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt til volunteer@northside.dk – ellers registreres afbuddet ikke korrekt.

For at undgå gebyr skal du vælge én af følgende muligheder: 

  1. Omplacering af vagt: Vi hjælper dig med at finde en ny vagt på et senere tidspunkt kun i tilfælde af ledige pladser.
  2. Finde en erstatning: Du kan selv finde en anden frivillig, som kan overtage din vagt (ved denne løsning skal du stadig sende et billede af dit afklippede armbånd).

Hvis ikke afbuddet modtages 1 time før vagtstart, vil du blive registreret som en ugyldig udeblivelse og opkrævet gebyr uanset årsag.

Brud på festivalens Regler og Vilkår eller dansk lovgivning kan medføre, at du får klippet dit armbånd, bliver blacklistet og modtager et gebyr på 3.700 kroner. Disse omfatter bl.a. krav om fremmøde på din vagt. 

Ugyldig udeblivelse

Hvis du udebliver fra en eller flere vagter uden aftale med din teamleder eller Volunteer Management, opkræves du et gebyr.

  • Udeblivelse fra alle dine vagter udløser et gebyr på 3.700 kroner.
  • Udeblivelse fra en af flere vagter udløser et gebyr på min. 2.000 kroner. 

Det er dit eget ansvar at melde korrekt afbud til en vagt og kunne dokumentere dette. Læs mere under ”Afbud”. 

Afbud ved afhentet armbånd

Har du afhentet dit armbånd, skal du sammen med dit afbud sende et billede af dig selv med dit afklippede armbånd. Billedet skal sendes som dokumentation til volunteer@northside.dk med emnefeltet ”Afklippet armbånd”.

Modtager vi ikke et billede af dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt, pålægges du et gebyr på 3.700 kroner uanset årsag

Du kan læse mere under vores regler og vilkår 👈

Mad og drikke på vagt

Selvfølgelig!

Som frivillig får du mad i forbindelse med din(e) vagt(er). Hvis du arbejder under festivalen, får du to gratis måltider. Arbejder du før/efter festivalen, får du fire gratis måltider.

Medbring gerne egen mad, hvis du har allergier eller særlige præferencer.

Vi opfordrer til, at du altid spiser hjemmefra, uanset hvornår på dagen din vagt ligger. Der kan være lang tid til en pause på tom mave.

Bemærk: Det er dit dagsarmbånd, som er adgangsgivende til Volunteer Catering. Det betyder, du skal spise dine måltider og holde din pause, når du er på vagt, og kan ikke gemme dit måltid til en anden dag.

Du er velkommen til at medbringe lidt snacks til eget forbrug, når du skal på vagt. En proteinbar, et stykke frugt og lignende kan gøre underværker for dig, hvis blodsukkeret skulle dale.

Hvis du har glemt det, fået for lidt med eller bare trænger til en lille snack, så kan du købe snack og sodavand i vores Warehouse.

Der finder du et udvalg af snacks til rimelige priser. Her kan du tanke op på bl.a. chips, müslibarer, slik og frugt uden at skulle forlade pladsen. Udvalget er varierende, men der skulle gerne være lidt for enhver smag.

Du kan kun købe snacks, når du er på vagt, da du ikke kan tilgå bagområderne, når du har fri.

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer – hverken dem med eller uden alkohol. Læs mere under Regler og Vilkår.

I stedet henviser vi til Volunteer Loungen, som er vores frivilligområde. Her finder du både en vandpost, hvor du kan fylde den genanvendelige vandflaske, du får af os, samt en bar, der byder på 50% på drikkevarer.

Frivillig og dagpenge

Hvis du ønsker at være frivillig på NorthSide, er det dit eget ansvar at tjekke med din A-kasse, hvad reglerne er for frivilligt ulønnet arbejde.

Vi er en privat organisation, så derfor kan der være nogle regler for, hvor mange timers frivilligt arbejde du må udføre.

Det er ligeledes dit ansvar at indrapportere det frivillige arbejde til din A-kasse.

Særligt for frivillig i en bar

Barerne på festivalen bliver drevet af forskellige studenterforeninger samt enkelte private aktører. Derfor kan vi desværre ikke hjælpe, hvis du ønsker at være frivillig i en bar. Her skal du i stedet rette henvendelse til de pågældende foreninger, der styrer barerne. Du kan skrive til volunteer@northside.dk, for at få mere info herom.

Særligt for frivillig i en madbod

Hvis du ønsker at være frivillig i en madbod, skal du tage kontakt til den enkelte madbod. Madboderne er eksterne samarbejdspartnere, og vi kan derfor ikke tilmelde dig som frivillig hos nogle af madboderne.

Hvis du allerede har en aftale med en madbod, skal du tilmelde dig via deres personlige invitationslink for at komme på det korrekte team i Ruby. Tag fat i din kontaktperson ved madboden for nærmere info.

Du får tildelt vagter og opgaver af din kontaktperson ved madboden. Tag fat i vedkommende for at høre mere om bodens muligheder.

Du får mad og drikke i den bod, du arbejder for. Derudover har du adgang til Volunteer Lounge – vores frivilligområde, hvor du kan købe udvalgte drikkevarer til favorable priser.

Er du allerede tilmeldt som frivillig i en bod og har du spørgsmål, der vedrører alt det lav-praktiske såsom dine opgaver, dine vagter, vagter sammen med en ven m.m., skal du kontakte din kontaktperson ved madboden.
Du finder kontaktoplysninger på din teamleder under ”Mine teams” i Ruby .

Hvis du oplever tekniske problemer med Ruby, kan du skrive til os på volunteer@northside.dk. Så forsøger vi at løse dit problem hurtigst muligt.

Kontakt os

Har du generelle spørgsmål angående frivillighed og NorthSide, som du ikke kan finde svar på i FAQ’en. Så kan du kontakte Volunteer Management på volunteer@northside.dk.

Har du et fysisk eller psykisk handicap anbefaler vi, at du skriver til os på volunteer@northside.dk inden du tilmelder dig som frivillig.
Afhængig af dit handicap, vil der være nogle opgaver, du vil have svært ved at varetage. På mail kan vi hjælpe dig med at finde en opgave som passer dig.

Har du behov for en ledsager på festivalen, så skriv det i en mail til os.

Er du frivillig igennem en forening er det vigtigt, at din foreningskontaktperson giver os besked.

Persondatapolitik

1.1 Denne persondatapolitik gælder for alle de personoplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsamler om dig i forbindelse med din tilknytning som frivillig på festivalen. Vi er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

1.2 I denne persondatapolitik kan du læse mere om, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dem, hvilke formål de bruges til, hvor længe vi opbevarer dem, og hvilke rettigheder du har i forhold til dine data. Hvis der er noget i denne politik, du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte festivalens Volunteer Management på volunteer@northside.dk.

1.3 Den overordnede retslige ramme for behandling af dine personoplysninger er EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og relevant dansk databeskyttelseslovgivning.

1.4 Alle spørgsmål vedrørende nærværende persondatapolitik samt mistanke om manglende overholdelse skal i første omgang rettes til festivalens Volunteer Management på volunteer@northside.dk.

2.1 Personoplysninger er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan identificere dig som fysisk person. Det kan fx være navn, e-mail, telefonnummer, CPR-nummer mv.

3.1 Vi indsamler og behandler dine personoplysninger med følgende formål:

  • Administration af din deltagelse som frivillig, herunder registrering af tilmelding til arrangementer og opgaver.
  • Kommunikation vedrørende praktiske oplysninger om din frivilligrolle og vagtplaner.
  • Udsendelse af informationer via tredjepartsleverandører, som fungerer som databehandlere på vores vegne, herunder informationsplatformen Barma og mailudbyderen Braze.
  • Administration af depositum, gebyrer, refunderinger og lignende økonomiske forhold.
  • Administration af arbejdsskadeforsikring for frivillige.

3.2 Vi anvender kun dine oplysninger til ovenstående formål, medmindre et nyt formål er klart foreneligt med de oprindelige formål, eller du forud for en sådan behandling har givet dit samtykke.

3.3 For at sikre kvaliteten af dine personlige oplysninger vil du hvert år automatisk blive bedt om at opdatere dem på i frivilligplatformen Ruby. Vi er dog afhængige af, at du selv informerer om relevante ændringer såsom ny e-mailadresse, nyt telefonnummer eller lign.

4.1 Vi indsamler oplysninger, du giver til os direkte, såsom:

  • Navn, adresse, postnummer og by.
  • Mobilnummer og e-mailadresse.
  • CPR-nummer eller pas-nummer, som er nødvendigt i forbindelse med adgangskontrol.
  • Profilbillede og lignende oplysninger, hvis det er relevant for dit frivilligarbejde.

4.1.2 I forbindelse med din tilmelding som frivillig på festivalen kan det være nødvendigt at anmode om samtykke til at indhente oplysninger om din straffeattest. Attesten behandler vi udelukkende på baggrund af dit samtykke. Vi sletter attesten straks efter din deltagelse på festivalen. Vi vil efterfølgende, med dit samtykke, indhente oplysninger om din straffeattest en gang om året, såfremt du fortsat ønsker at være frivillig.

4.2 Vi kan i nogle tilfælde bede om oplysninger om dit helbred eller særlige hensyn, hvis det er nødvendigt for at sikre, at du kan udføre dine frivilligopgaver sikkert. For eksempel oplysninger om fysiske eller psykiske forhold, der kan påvirke hvilke opgaver du kan varetage.

4.3 Vi registrerer kun det, der er nødvendigt for de formål, som er nævnt i punkt 3. Vi indsamler ikke følsomme oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.

5.1 Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

5.2 Behandlingen af dine personoplysninger sker primært på følgende grundlag:

Aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b):
Behandlingen er nødvendig for at kunne indgå og opfylde aftalen om dit frivillige engagement, herunder administration af tilmelding, vagtplanlægning, kommunikation og afvikling af dine frivilligopgaver.

Legitime interesser (GDPR art. 6, stk. 1, litra f):
Vi behandler visse personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at kunne planlægge, koordinere og gennemføre frivilligarbejdet på en effektiv og sikker måde. Denne behandling sker kun, hvor vores legitime interesser vurderes at overstige dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a):
I de tilfælde, hvor behandlingen af dine personoplysninger ikke er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen om dit frivillige engagement, og heller ikke kan baseres på vores legitime interesser eller en retlig forpligtelse, indhenter vi dit samtykke.
Samtykke anvendes fx ved offentliggørelse af billeder, behandling af oplysninger, der ikke er nødvendige for frivilligarbejdet, eller andre særlige formål, som ikke er en forudsætning for dit engagement.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Retlig forpligtelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra c):
I visse tilfælde er vi forpligtet til at behandle dine personoplysninger for at overholde gældende lovgivning, fx bogføringslovgivning eller krav i forbindelse med forsikring.

5.3 Hvis vi behandler særlige kategorier af personoplysninger (fx helbredsoplysninger), sker dette kun, når det er nødvendigt for formålet og på baggrund af dit udtrykkelige samtykke eller andet lovligt grundlag i henhold til GDPR art. 9.

5.4 Et givet samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til os. Tilbagetrækning af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget forud for tilbagetrækningen.

6.1 Vi deler dine personoplysninger med de tredjeparter, som bistår os med at håndtere vores personaleadministration, herunder fx håndtering af opkrævning/refundering af depositum og gebyr, hosting af it-systemer m.v. Det betyder, at vi kan dele dine oplysninger med eksempelvis vores databehandlere, fx i form af serviceleverandører og teknisk support.

6.2 Vi har også mulighed for at dele dine oplysninger med vores andre selskaber/organisationer i det omfang, at dette er relevant.
– Northside Entertainment APS, CVR: 32878814

6.3 I tillæg til ovenstående deler vi dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtede hertil, fx som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som fx SKAT.

7.1 Vi opbevarer kun dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for formålene, herunder:

Oplysninger til administrative eller lovpligtige formål opbevares i overensstemmelse med gældende lovkrav.

Oplysninger relateret til din frivilligrolle bevares som udgangspunkt i op til 2 år efter sidste aktivitet, medmindre lovgivningen kræver længere opbevaring.

8.1 Som registreret person har du følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt: Du kan få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse: Du kan få rettet urigtige oplysninger.
  • Ret til sletning: Du kan anmode om sletning af dine data, hvis der ikke er et lovligt grundlag for fortsat behandling.
  • Ret til begrænsning: Du kan anmode om at begrænse behandlingen af dine oplysninger.
  • Ret til at trække samtykke tilbage: Hvis du har givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage.

8.2 Kontakt venligst festivalens Volunteer Management på volunteer@northside.dk, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har afgivet samtykke til behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet i Danmark, hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger sker i strid med lovgivningen.

8.3 Eventuelle konsekvenser ved ikke at afgive personoplysninger

8.3.1 Hvis du ikke ønsker at give samtykke omkring personoplysninger inden for de ovenstående beskrevne rammer, kan du ikke være frivillig på festivalen.

9.1 Vi beskytter dine personoplysninger ved at anvende tekniske og organisatoriske systemer, der sikrer, at oplysningerne er fortrolige og beskyttet mod uautoriseret adgang, ændring eller sletning.

10.1 Vi forbeholder os ret til løbende at opdatere denne persondatapolitik. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på northside.dk.

Denne politik er senest opdateret 09.02.2026