- Torsdag



Amerikanske SASAMI er et musikalsk leksikon, der indspiller alt fra ballader til heavy metal og industriel.
Sasami Ashford kendt som SASAMI kombinerer hendes evner som konservatorietrænet hornspiller med hendes frygtløse scenepersona, der er dristig, sexet og magtfuld.
SASAMI forlod i 2018 rockbandet ”Cherry Glazerr”, for at forfølge hendes solokarriere. Hun udkom herefter med debutsinglen ”Callous”, som blev tildelt ”Best New Track” af Pitchfork. I 2019 udgav hun indierock debutalbummet ”SASAMI”, som hun efterfulgte med nu-metal og heavy rock-inspireret albummet ”Squeeze”.
SASAMI udgiver hendes næste album ”Blood On the Silver Screen” i starten af marts, hvor sangerinden igen skifter genre. Det nye album bliver en poppet omgang med catchy sange, der skal få folk til at danse, føle og reflektere. Fælles for alle SASAMIs udgivelser er hendes personlige tekster.
Til sommer beriger hun Eskelunden med hendes overvældende ta-selv-bord af musikalske stilarter og vi skal helt sikkert med til bordet.