- Fredag



”Folk har virkelig brug for det her band.” Sådan skrev The Guardian allerede for fem år siden om den irske gruppe The Murder Capital.
Og behovet for sådan et band er bestemt ikke mindre. Over et stærkt sammensat bagtæppe af klassiske og kvalitetsrige post-punk riffs og rytmer synger forsanger James McGovern om mentalt helbred, sårbarhed, politik og det hårde liv levet af mange af deres fæller i hjembyen Dublin.
The Murder Capital er, blandt andet af The Guardian, blevet sammenlignet med bands som Idles, Fontaines D.C. og sågar Joy Division og Pixies. Musikken er mørk og rå, men samtidigt melodiøs og fængende. Med 3 studiealbums i bagkataloget udgør gruppen en sammenspillet, men også vild, kvintet, der også visuelt ved, hvad de laver – efter eget udsagn klæder de sig som ’Cillian Murphy med tømmermænd’.
The Murder Capital giver dig med sikkerhed giver dig en intens koncertoplevelse, når de spiller om fredagen til NorthSide 2025 i juni.