NorthSide indgår nyt partnerskab med We Do Wood

NorthSide er glade for at kunne præsentere, at vi har indgået et nyt samarbejde med den bæredygtige møbelproducent We Do Wood. We Do Wood’s kvalitetsbevidste, stilsikre og bæredygtige møbler vil kunne findes på festivalpladsen i artist- samt backstageområdet.

Klaus Jorlet, CEO fra We Do Wood udtaler:

”Det er med stor glæde at We Do Wood har indgået en partneraftale til dette års NorthSide Festival. Det er vores klare overbevisning, at begge virksomheder deler de samme bæredygtige værdier og tilgange til cirkulær økonomi. Derfor har det været et stort ønske for os, at støtte op omkring denne unikke festival med diverse møbler, som alle er produceret her i Danmark.

Vi håber med dette samarbejde at udnytte de synergier, som automatisk vil opstå når to så dedikerede firmaer arbejder sammen om at fremme den bæredygtige tilgang. Vi glæder os til tre fantastiske dage!”

Ønsker din virksomhed også et partnerskab med Danmarks førende festival på bæredygtighed, og deler I værdisæt med NorthSide? Så kontakt Martin Thim omkring mulighederne.