Sådan bliver vejret på årets NorthSide
Vi har netop fået de seneste vejrprognoser, og ifølge vejrogradar.dk kan du godt pakke regntøjet væk og finde solbrillerne frem til dette års festival.



Ingen mudderfest i Eskelunden i år!
Vi kan slet ikke få armene ned efter de seneste vejrudsigter. Vejrograder.dk melder sol alle tre dage og op mod 21 grader.
Helt ærligt, så synes vi også, at I fortjener sommer og tørvejr, efter jeres udholdenhed i regnen sidste år.
Vi krydser både fingre og tæer for, at vejret bliver, som vi lige nu forudser. Men skulle den danske sommer vise sig fra sin typiske side, har vi sørget for en festivalplads, der også er klar til den slags vejr.
Bedre sikring mod regn
Det er ingen hemmelighed, at regnen var hård mod vores gæster sidste år.
Heldigvis har vi verdens bedste NorthSiders, der ikke lod regnen stoppe dem.
Til gengæld var Eskelunden lidt mere medtaget. Derfor har vi brugt det sidste år på at udtænke en ny og forbedret festivalplads.
Det betyder blandt andet, at vi har flyttet en del af det samlede område længere op i terræn og tilføjet en større overdækket teltscene.
Men hey! Lad os håbe, at regnen kun hører NS24 til, og vi i stedet skal synge og danse sammen under solens stråler.
Eskelunden har aldrig været mere klar, er du?