Et solrigt partnerskab

La Roche-Posay og NorthSide er gået sammen om at beskytte festivalgæsterne mod solens stråler

NorthSide løber af stablen i juni – en måned, der normalt er præget af sol og høje UV-tal. Det giver derfor mening at tænke på mere end bare musik, når festivalen ruller. I 2025 blev det understreget med et nyt og vigtigt partnerskab sammen med La Roche-Posay, som blev en stor succes: Aktiveringen var det andetmest besøgte partnerområde på NS25, og LRP var blandt top tre mest bemærkede brands på festivalen.

I Eskelunden kunne gæsterne besøge La Roche-Posays solhus, hvor man kunne blive klogere på solens stråler og få inspiration til sunde solvaner. Her stod La Roche-Posay klar med viden, vejledning og et interaktivt UV-kamera, der viste, hvor godt man egentlig var beskyttet mod solens stråler.

For at gøre det ekstra nemt – og lidt mere lækkert – delte La Roche-Posay gratis produktprøver ud, så gæsterne kunne få solcremen direkte i hånden og ud på huden.

La Roche-Posays tilstedeværelse gjorde en tydelig forskel. Hele to tredjedele af gæsterne blev opmærksomme på deres solprodukter via festivalen, og svarede efterfølgende, at de var mere tilbøjelige til at købe fra dem efter deres oplevelse. Det viser, hvordan et relevant og nærværende partnerskab kan skabe opmærksomhed – selv midt i sommerens musik og sol.

De gode solvaner

“Vi har været glade for at være en del af NorthSide 2025 , hvor vi har haft mulighed for at sætte fokus på solbeskyttelse blandt festivalgæsterne. Vores mission er at øge opmærksomheden omkring vigtigheden af solbeskyttelse. Vi vil hjælpe til at inspirere til sunde solvaner, da vi ved, det er let at glemme solcremen, når man er optaget af god musik og underholdning. Det er netop her, vi ønsker at gøre en forskel” udtaler Nicoline Bagge, Brand Business Leader for La Roche-Posay. 

For NorthSide har samarbejdet med La Roche-Posay været vigtigt, fordi det hjælper med at passe på vores gæster og gør det nemt for dem at beskytte sig mod solens stråler og de konsekvenser, som for meget UV-stråling kan medføre.

For mere information

Kristina Villadsen

Partnership Development Manager

kristina@dtdgroup.dk