Skullcrusher knuser ikke kranier, men byder på den varmeste indie folk

Helen Ballentine, bedre kendt som Skullcrusher, laver musik, der føles som en langsom åndedragspause midt i kaosset. Hun bevæger sig i grænselandet mellem indie folk, ambient og psykedelisk folk, hvor lyden er blød og sårbar. Når man hører navnet, så kunne man måske tænke på dødsmetal og andet godt fra Satan, men navnet udspringer fra techno-ravefester i San Francisco, hvor Helen Ballentine og hendes veninder dansede natten væk i deres ’Skull Crusher-sko’.

Den selvbetitlede debut-EP Skullcrusher fra 2020 fangede opmærksomheden blandt lyttere med sin skrøbelige ærlighed, akustiske guitarlag, hviskende vokaler og tekster, der kredser om tvivl, tilknytning og tab. På opfølgeren Storm in Summer fortsatte hun med at udvide sit lydunivers, nu med klare referencer til Nick Drake og en spirende kærlighed til det elektroniske. Siden debuten er der kommet to albums, Quiet the Room og And Your Song is Like a Circle, der byder på en stille eksplosion af barndomserindringer, dissociation og skygger, der hjemsøger vores minder. 

Skullcrusher svæver mellem virkelighed og drøm, og skaber lydlandskaber, der føles som tåge på en bjergtop – flot, melankolsk og uhåndgribeligt. Selvom Skullcrusher ikke knuser kranier til hverdag, så har hun alligevel sat sit præg.