Saveus er igen klar til at sende NorthSide lidt tættere på himlen

Saveus har hurtigt markeret sig som en af de mest innovative og intense stemmer på den danske musikscene. Martin Hedegaard blander elektronisk pop, storslåede gospelkor og tunge beats. Gennembrudssinglen ”Levitate Me” satte standarden i 2015, og debutalbummet Neuro (2018) fulgte trop med en genreudfordrende blanding af synths, pulserende rytmer og stemmebånd udover det sædvanlige.

Saveus’ musik spænder bredt, fra velklingende blæsere til eksplosive kompositioner, og samarbejder med navne som Gilli har tilføjet endnu flere dimensioner til lyduniverset. Karrieren tog et kæmpe skridt fremad, da han åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i 2018. 

Saveus har optrådt som opvarmning for Years & Years, vundet titler som Årets Musiker, toppet iTunes-hitlisterne og spillet utallige anmelderroste koncerter. Singlen ”Watch the World” fik international opmærksomhed, da selveste Elton John spillede i hans berømte radio show, Rocket Hour.

Live leverer Saveus en intens, uforglemmelig oplevelse, hvor hver beat og vokal rammer publikum med maksimal energi. Han er et af de mest spændende navne i moderne dansk musik, konstant på jagt efter nye lyde og måder at bryde grænserne på.