- Lørdag



Er du klar til den vildeste psych-rock rutsjebanetur? Så hop med, og lov os at holde godt fast, når australske Psychedelic Porn Crumpets smider deres på en gang rodede og melodiske guitar-riffs i dit fjæs.
Sekstetten befinder sig trygt blandt deres kolleger og landsmænd Tame Impala, Pond og King Gizzard and the Lizard Wizard i rækken af australske bands i prog- og psych-rock genrerne. PPC laver det meste af deres musik i en DIY-stil, hvor de selv optager i egne studier, ligesom de udgiver musik på deres eget pladeselskab ”What Reality? Records”.
I alt er det blevet til 6 studiealbums, der har vundet adskillige priser i hjemlandet down under. Gruppens musikvideoer matcher deres syrede univers, og de har selv peget på indflydelser som Monty Python, Woody Allen og den britiske comedy-gruppe ”The Mighty Boosh”.
Forvent at blive blæst bagover af den vildeste energi, stærke riffs og en sand, psykedelisk rockfest, når Psychedelic Porn Crumpets fyrer den af i Eskelunden i juni.