Selvom hun kun er 1’60, står hun klar til at overtage Eskelunden.

Den danske popkomet Ida Laurberg har etableret sig som en af de mest markante stemmer på den danske musikscene med sin dybt personlige og emotionelle lyd. Hendes musik er en blanding af atmosfærisk pop, alternativ R&B og personlige tekster, der konstant balancerer mellem sårbarhed og styrke. Ida formår at skabe musik, der rammer direkte i hjertet med sin ærlige lyrik, der kredser om temaer som hjertesorg, følelsen af ikke at passe ind og selvopfattelse.

Ida Laurberg debuterede med den engelske single ”Puppy Dog Eyes” i 2016, som hurtigt gik viralt og satte gang i hendes karriere. I marts 2024 udgav hun albummet Bænkevarmer, hvor hun med stærke melodier og danske tekster udforsker tabubelagte emner, humor og skævhed. Sammen med Andreas Odbjerg i 2023 leverede hun ’Årets Hit’ med ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”, en sprudlende duet, der omfavner kompleksiteten af nyfunden kærlighed, og med dens catchy melodi og skarpe, legende tekster toppede sangen hitlisterne og fyldte danskernes radio.

Med titler i bagagen som P3’s Uundgåelige, førstepladser på hitlisterne, guldplader og vundne priser, er Ida Laurberg en artist, der konstant skaber opmærksomhed om mental sundhed og skubber grænserne for dansk pop.