Charlotte de Witte
- Lørdag
En af verdens bedste DJ’s, Charlotte de Witte, rammer NorthSide 2026 – og som hun selv siger om sin egen musik:
“It’s raw. It’s real. It’s emotional. It’s who I am.”
Med over femten års erfaring har den belgiske elektroniske DJ og producer været med til at forme og drive den globale technoscene frem. Charlotte de Wittes musik er kendt for at være hård, mørk og pulserende, fyldt med hypnotiske rytmer, acid-inspirerede baslinjer og en intens energi, der binder publikum sammen. Hård techno, der kan mærkes i hver eneste nerve – understøttet af et overvældende sceneshow med strobelys og mørke visuelle udtryk.
I 2025 rundede hun DJ Mag’s Top 100 DJs som den første techno-artist i Top-10. Samme år udgav hun sit selvtitulerede debutalbum, et personligt udtryk for hendes rejse gennem technoens mange facetter. Albummet blev modtaget med stor anerkendelse og fik blandt andet 8 stjerner fra Clash Music, som fremhævede udgivelsen som et stærkt og helstøbt portræt af en kunstner på toppen af sit håndværk.
Til sommer vil Charlotte de Witte få jorden i Eskelunden til at vibrere under NorthSide