Aphaca
Aphaca er lyden af fællesskabet, ungdommen og den sommer, man håber aldrig slutter. Med en skrøbelig klang og et legesygt, folkeligt tekstunivers har de i løbet af det seneste år indtaget både hitlisterne og danskernes hjerter.
Deres musik føles som en lun sommeraften, hvor vennerne er samlet og minderne flyder frit. Aphaca er lyden af fællesskabet, ungdommen og den sommer, man håber aldrig slutter. Med en skrøbelig klang og et legesygt, folkeligt tekstunivers har de i løbet af det seneste år indtaget både hitlisterne og danskernes hjerter.
Aphaca har med længder bevist, hvorfor de er et af de absolut varmeste navne i dansk musik. Med udsolgte koncerter over hele landet og optrædener på nogle af landets største festivaler har de sprængt rammerne for, hvad et band kan opnå på et blot et år.
I slutningen af 2024 fik de deres store gennembrud med sangen ‘Smelter under månen’, der indfanger den sitrende følelse af at blive draget mod et andet menneske. Siden har de fulgt op med stærke hits som ‘Til solen er sort’, ‘Et sted hvor vi de første’ og ‘En drøm om et menneske’. Deres store gennembrud blev også officielt anerkendt, da de modtog hele to priser til P3 Guld 2025, P3 Prisen og P3 Lytterhittet.
APHACA blev dannet i 2019 og består af fire unge mænd i starten af 20’erne: bassist Bertram Ask Plauborg, trommeslager Noah Elias Rasmussen, keyboardspiller Bertil Engberg Nielsen og forsanger Rumle Hueg Kærså. Sammen har de spillet i syv år og skabt et musikalsk univers, hvor moderne pop møder ungdommelig poesi og ærlig nærhed.
APHACA er lyden af lige nu og her, og vi glæder os til at præsenteret dem på NorthSide 2026.