Beatet rammer hårdt, Skepta fyrer sine rim af, publikum svarer igen – og energien bliver elektrisk på et splitsekund.

Skepta har opbygget et ry som en af de mest kompromisløse liveperformere i britisk musik, og når han rammer NorthSide 2026, kan du forvente et show, hvor grime, hiphop og elektronisk energi smelter sammen i en intens og sveddryppende oplevelse.

Joseph Adenuga – bedre kendt som Skepta – har i to årtier været en ledestjerne for grime. Fra de første undergrunds-mixtapes i Tottenham til det internationale gennembrud med albummet Konnichiwa og hits som ‘Shutdown’ og ‘That’s Not Me’ har han skabt en lyd, der er lige dele rå, teknisk og selvsikker. Hans tekster balancerer mellem stolthed og sårbarhed, mellem kampgejst og refleksion. Altid leveret med præcision og autoritet.

Gennem årene har Skepta udvidet sit univers. Han har arbejdet med navne som Drake, A$AP Rocky og Fred Again.., og på nyere udgivelser har han flettet house, afrobeats og elektroniske produktioner ind i sit udtryk. Det er musik, der både får kroppen til at bevæge sig og sindet til at vågne.

Til NorthSide 2026 bliver det hele samlet: De hårdtslående grime-tracks, de nye, mere eksperimenterende lyde og det kompromisløse nærvær, der har gjort ham til en scenelegende.

Glæd dig til at blive blæst blagover!