Velkendte brands, nye spirende madentreprenører, delikat gastronomi og højtelskede festivalfavoritter – Madplakaten til NS22 er serveret.

Der er under en måned til, at NorthSide endelig løber af stablen igen efter to års ufrivilligt fravær, og meget har nået at ændre sig siden. Ådalen er skiftet ud med den større festivalplads i Eskelunden, Bjarke Ingles Groups gigantiske kunstinstallation The Orb er i fuld gang med at blive monteret på pladsen som et nyt varemærke for NorthSide, ligesom vi i år vil køre på 100% grøn energi. Og hvad angår madboderne, så kunne vi tilbage i oktober annoncere, at vi ville blive plantebaserede foruden 100% økologiske.

Over de seneste mange måneder har vi i samarbejde med sine stadepladsholdere udviklet koncepter, der kan inspirere og udfordre vores gæsters madoplevelser, og nu løftes sløret endelig for, hvilke madboder, du som gæst på NorthSide kan gå på opdagelse i i løbet af de tre dage.

Kendte restauranter, nye takes på festivalfavoritterne og delikate serveringer
Blandt de mest kendte madboder finder du i år restauranter som Gorms Pizza, Meyers, OliOli, GRØDog Letz Sushi, som vil diske op med alt fra lækre bowls og vegetar sushi til svampebygotto, curry-retter, daal og pizzaklappere.

Flere boder kommer også til at nytænke festivalklassikerne. For eksempel vil koncepter som Eden Jaxx, Umami Burger og VeganDottir give deres bud på den plantebaserede burger, mens Rømers Gourmet Hotdogs og DØP – Den Økologiske Pølsemand – viser, at kødfri festival ikke betyder pølsefri festival.

I den mere delikate ende har MAMA: L’Estragon tre forskellige udsøgte vafler på menuen fra både det salte og det søde køkken.

Smagen af Aarhus
Aarhus er rigt repræsenteret på årets madplakat med både gamle kendinge og nye spændende aktører fra den lokale madscene. Spiselauget vil bidrage med veganske fiskepinde og fritter (under navnet Ish & Chips) og deres koncepter Dabba og Kolo, mens MIB serverer sprøde sandwiches, sticky fries og tarteletter. Falafel Du Marais sørger traditionen tro for forskellige variationer af falaflen, caféen Plant Food serverer Shroomi n’ chips og vinegar fries, og Saakin sætter det østafrikanske køkken på dagsordenen med deres traditionelle sambuusaer.

Sidst men ikke mindst rykker de to venner Nikolaj Engell-Hansen og Andreas Aarvig aka Pizza Boys deres populære surdejspizzaer fra Aarhus’ gader ind på festivalpladsen.

Hos NorthSide har vi arbejdet tæt sammen med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening, som tilsammen står bag Plantebaseret Videnscenter, og initiativet er sat i søen for at gøre det grønnere at gå på festival og tage gæsterne på en smagfuld rejse ind i fremtidens gastronomiske oplevelser.

NorthSide samarbejder med Plant Mate som er officiel mad-partner. Alt mad til frivillige, artister og medarbejdere er baseret på Plant Mate planteproteiner.

NorthSide madboder 2022
Bondetoast

By Hardis Is

Charm Thai Festival

DØP – Den Økologiske Pølsemand

Eden Jaxx & Sides

FALAFEL DU MARAIS

FAOUR

Gastrokanonen

GORMS

GRØD

Lakelands

Lê Trang

Letz Sushi

MAMA

Meyers

MIB

Mikuna

Oles Pizza

OliOli

Pizza Boys

Plant Food

Plantegal

Plant-Mate by Vegetarzan

Rømers Goumet Hotdogs

Saakin Sambuusa

Simple Feast

Singh’s Indian Food

Spiselauget / Ish & Chips
Spiselauget / Shawarma

Spiselauget / Dabba

Spiselauget / Kolo

Umami Burger

VeganDottir

Veggie58

Vild Is Truck’en