SPEEDRUN
- Torsdag
- 14:15
- SideShow
Den blodtørstige baron Don Diproto er i færd med at sprede sin altødelæggende
algoritme gennem sine tankemanipulerende dræberrobotter, udstationeret fra sin
super onde superbase på en fjern planet, i et forkrampet forsøg på at overtage
universets herredømme!
Tag med specialstyrken SPEEDRUN på en farefuld færd i det ydre rum, mens de spiller op til funky, fantasifulde eventyr på fremmede planeter, hvor faren lurer bag ethvert hjørne. Væbnet med de hurtigste disco-grooves og de mest heltemodige helte-soloer, gør SPEEDRUN endnu et hæderligt forsøg på at stoppe den onde baron i sine dystopiske planer.
Tag din eventyrlystne ven i hånden og husk at iføre jer jeres hurtigste raket-støvler,
for det onde sover aldrig, og tiden er knap! Gennem musikkens kraft er du med til at
sikre freden i din galakse. Vi ses i rummet, rekrutter!