
Visa og NorthSide giver tilbage
Med Visa Cashback på NorthSide kunne festivalgængerne være med til at plante skov, eller få penge direkte tilbage på kontoen – nemt og bekvemt.
Download Visa Cashbacks-app’en, brug dit Visakort på mad og drikke, og få pengene automatisk tilbage. Eller donér dem direkte til NorthSide-skoven og skab mere natur.
Så enkelt og værdifuldt var tilbuddet til kunder, der betalte med deres Visakort på NorthSide 2025. Med dette oplagt samarbejde gav vi gæsterne muligheden for at være med til at plante mere skov med de penge, de allerede havde brugt – eller få penge tilbage på deres egen konto.
Samarbejdet resulteret i, at 40% af gæsterne fik en mere ‘positiv opfattelse’ af Visa Cashback efter have oplevet dem på NorthSide 2025.
NorthSide var aktivt med i Visa Cashbacks kommunikation for at engagere gæsterne og få dem til at bruge appen. Festivalens egne kanaler blev brugt til at forklare samarbejdet, og Visa Cashback blev en integreret del i NorthSide-appen for nem adgang. På selve festivalpladsen blev samarbejdet synliggjort gennem storskærme, hvor Visa Cashback var tydeligt til stede og mindede gæsterne om muligheden for at få cashback via appen.
Hvad er NorthSide-skoven?
NorthSide-skoven blev plantet i 2024 i Vilhelmsborg, hvor de første tusinde træer blev sat i jorden. Foruden sikring af grundvand og bedre vilkår for biodiversiteten, vil skoven, når den er vokset til, binde i alt 3.000 ton CO2, hvilket svarer til festivalens udledning på ca. 600 ton om året i de fem år, finansieringen af projektet indtil videre løber.

For mere information

Kristina Villadsen
Partnership Development Manager
kristina@dtdgroup.dk