Igen i år kan du opleve Vin og Champagne-baren på NorthSide. Og denne gang endnu større.
Sammen med Østjysk Vinforsyning forbedrer vi stedet, hvor du kan skåle i bobler og opretholde vinbalancen.

Østers til dine bobler

Vin & Champagne-baren bliver ikke bare større i år, men også ledsaget af en østersbar lige i midten! Her kommer Clausens Fiskehandel og åbner østers, der enten er hånddykket eller håndplukket fra Vadehavet. Parret med en skive økologisk citron og et skud tabasco bliver det den perfekte sidevogn til dine bobler.

Mange år med Østjysk Vinforsyning

Gennem flere år har vi sammen med Østjysk Vinforsyning udviklet og forandret måden at gå på festival på. Fra ’bare’ at drikke et glas vin på plænen, til at vin nu er en helt naturlig integreret del af festivalen. Og et velbesøgt område på NS-pladsen.

Igen i år leverer Østjysk Vinforsyning et bredt udvalg af champagne og vine. Så der er noget til hele slænget, uanset om man kigger forbi til et enkelt glas eller bliver hængende dagen lang.

Vi glæder os til lyden af klirrende glas fra det nye og opgraderede område blander sig med musikken på NS26.

Skal du med?