Dom Dolla
Fremadstormende house-artist kommer hele vejen fra Australien for at feste i Eskelunden.
- Lørdag
- 21:30 – 23:00
- ELECTRA

Australske Dom Dolla har kurs mod stjernerne med sin signaturlyd, der burde gøre alle house-fans bløde i knæene.
Han er egentligt født i Manila i Filippinerne, men voksede op i det nordlige Australien, hvor han forelskede sig i elektronisk musik, efter han fik et eksemplar af Basement Jaxx’ legendariske 2001-album Rooty.
Dom Dolla rykkede teltpælene op og flyttede til Melbourne, hvor han i 2015 sagde sit job op for at gå efter sin passion for musikproduktion.
Nu har han, takket være udgivelser som ”Take It”, ”San Frandisco”, ”Moving Blind”, ”Pump the Brakes” og ”Miracle Maker”, over en halv milliard streams, og to platin- og guldcertificeringer at prale af.
Han har også opnået den ultimative anerkendelse i hjemlandet, da han vandt en ARIA Award for ’Best Dance Release’ i 2020.
Dom Dolla spiller lørdag 3. juni på NorthSide 2023.