- Fredag
- 17:00 – 18:30
- ELECTRA

Charlotte de Witte har beskrevet dem som “Daft Punk meets 303”, og de irske brødre i Disfreq er godt på vej til at slå deres navn fast som en del af den spændende nye generation af dance-artister.
Brødrene kommer fra Donegal i Irland og udviklede deres musikalske håndværk på Belfasts pulserende club-scene inspireret af byens mange raves.
Deres interesse for elektronisk musik udsprang fra en fælles glæde for progressiv house, trance og techno fra 90’erne, og det kan man også høre i deres unikke produktioner, som dog langt fra dvæler ved fortiden.
De har fået ros fra kollegaer som Solomun, Camelphat og Adam Beyer og er allerede godt i gang med at opbygge et stærkt katalog af medrivende dance og techno, og til sommer folder de den ud live, når de rammer NorthSides ELECTRA-scene.
Disfreq spiller fredag den 2. juni på NorthSide 2023.