• Torsdag
  • 22:00 – 23:30
  • ELECTRA

I 2006 vendte Kerri Chandlers ”Oblivion” op og ned på alt for den danske producer Christian Nielsen. Han stod på klubben, da DJ’en skød nummeret ud gennem højtalerne, og fra dét øjeblik vidste han, at han ville være en del af House-scenen. 

Christian Nielsen gør tingene på sin egen måde og lefler ikke for masserne, når han skaber sit niche House- og Techno-univers, som alligevel har vist sig at være ret så populær. Han værner om at være åbensindet i sin kreative proces og sætter en dyd i at skabe sange, der fungerer på dansegulvet. 

Hans historie er ret unik. Han havde absolut ingen musikalsk træning, da han faldt pladask for House-genren. Han havde ikke nogen musikalsk familie, han kunne lære fra, så det var hårdt arbejde fra starten, drevet af en inderlig kærlighed for musikken. Og mens han arbejdede på kontor om dagen, kunne han se frem til at tage hjem og udvikle sin lyd om aftenen.

Flere spår ham til at blive en af morgendagens store nye House-stjerner, så der er al god grund til at fange ham på ELECTRA, når han fyrer op for dansefesten!

Christian Nielsen spiller torsdag 1. juni på NorthSide 2023.